AnnonceringRedaktionAbonnementRSS FeedMonitorWebTVMonitorExpo
Søgemaskine leveret i samarbejde med AV-Håndbogen





Danmarks bedste søgemaskine i AV-branchen

Find din leverandør lige her!
Indtast for eksempel søgeord, firmanavn eller produkt


  
 









Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i
AV-branchen

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Monitor

Klik her for at kontakte os.

 




   Artikler og nyheder

- Tilbage

24/7 og EBH

 Der er få teknik- og udlejnings-selskaber i Danmark eller Norden, der har en kaliber som Twentyfourseven. Med store produktioner inden for underholdning, quizzer, talkshows og reality-programmer på ”samvittigheden” har man sat sig på mange af de virkelig tunge produktioner. Og mange af dem bliver optaget på lokationen på Østerbro, hvor man har flere store
studier, der kan indrettes fuldstændigt efter kundens ønsker og behov. 

”Vi går efter de store projekter – top10 produktionsselskaberne er dem, vi satser på”, fortæller Miko Keto, der er salgs- og marketingmanager hos Twentyfourseven. Det siger sig selv, at det mest optimale er de studieoptagelser, hvor vi leverer alt udstyr og teknik, så hele huset kommer i spil. Bl.a. har man et tæt samarbejde med Mastiff, der ligger i samme bygning, omkring en række af deres studieproduktioner. 

Helt specifikt har man 2 store studier med kontrolrum og selve post produktionen har man lagt i et ”hotel” midt i det hele. Meningen er, at man kan have produktion og redigering tæt på hinanden, og man kan sidde sammen – men i hvert sit redigeringsstudie. Under besøget var det tydeligt, at her var tale om en virksomhed, der er yderst fleksibel og kan justere størrelsen efter kundens ønsker og produktionens størrelse. Skalerbarhed er kodeordet, og det har man kunnet realisere i endnu højere grad med opkøbet af EBH.

Overtagelsen af EBH
EBH ligger 500 meter fra Twentyfourseven, og man har beholdt disse lokaler. Kort fortalt er EBH et udlejningsfirma, som har været under Egmont, men da Nordisk Film (NF) solgte TV-afdelingen til det franske Banijay, og NF var en stor kunde hos EBH, forsvandt noget af begrundelsen for et udlejningsfirma. 

EBH er specialister i mindre kunder – et kundesegment Twentyfourseven ikke har fat i. Head Of Operation, Søren Damgaard, fra det tidligere EBH, fortæller: ”Vi har og havde vel 15-20 gange flere kunder end Twentyfourseven, men der var tale om langt mindre kunder, og derfor kan vi supplere hinanden godt”. 

Efter opkøbet har man fundet ud af, at gøre begge firmaer mere effektive ved at have én administration og profilere sig med fælles navn og logo, men man beholder som sagt de gamle lokaler i Titangade.

Mærkbar synergieffekt
De to firmaer supplerer hinanden godt – Twentyfourseven har købt EBH med hud og hår, og nu kan man lave fælles booking, lagerføring og strategi. ”Der har været en tendens til at anskue markedet gennem et nøglehul, men efter overtagelsen af EBH kan vi åbne døren helt op og udvikle nye forretningsområder”, forklarer Miko Keto. For Twentyfourseven har det betydet, at man kan levere til mindre produktioner, at man kan være ekstrem fleksibel og bedre kan tilbyde en bredere vifte af produkter og pakkeløsninger til de større projekter. 

I de mindre studier i Titangade optager man især reklamefilm, promotions og mindre produktioner, mens de større er forblevet hos Twentyfourseven. 

For EBH har det betydet, at man har fået hul igennem til de øvrige skandinaviske lande i et omfang, man ikke havde før.
Twentyfourseven har en stor kundegruppe – også i udlandet. Så ud over at være størst på sit felt i Danmark, kan man i højere grad gå ud over landets grænser og byde på produktioner i udlandet efter opkøbet af EBH. Igen på grund af den store fleksibilitet og mængden af udstyr og muligheden for at kunne tilbyde pakker i stort set alle størrelser.

Giver store besparelser
”Så udlejnings- og udstyrsmæssigt har vi passet godt sammen. På det gamle EBH har vi renset ud, så vi har færre formater, men mere af hvert. Det betyder, at vi næsten altid kan levere udstyr – også akut”, forklarer Søren Damgaard og fortsætter: ”Det udstyr, vi har haft, har passet godt med det, de har hos Twentyfourseven. Så vi har kunnet fastholde de formater, vi har”. 

”Overordnet er der tale om en udbygning af projektafdelingen. Vi kører to strategier og gør meget ud af, at der er en projektafdeling og en rental afdeling. Det var sådan før sammenlægningen, og det fortsætter vi med. Man flytter bare rundt på medarbejdere fra Titangade til Vermundsgade”, fortæller Miko Keto og forklarer, at det er synergieffekten, der står i højsædet, når man laver en sammenlægning som denne. ”For eksempel kan man nøjes med én regnskabsafdeling i stedet for to – der er mange shortcuts til besparelser, og samtidig vokser firmaet. Vi er personalemæssigt vokset fra fem til 21 personer på bare 2 år – og det er ikke kun på grund af sammenlægningen”, understreger Miko Keto. 

Langsigtet strategi
Produktionsbudgetterne er blevet skær-pet af broadcasterne det seneste år, så vi skal ud og opfinde nogle alternative løsninger. Vi skal altid forsøge at forstå kundens tekniske behov, så vi kan sikre, at de får mest muligt ud af deres penge til den pågældende opgave. 

”Det giver udfordringer med nogle mere effektive produktionsløsninger – sammenlægningen med EBH gør vores muligheder bedre på dette felt. Vi har flere ressourcer og kan tilbyde mere komplette løsninger end for bare et par år siden. Og da vi har en overordnet strategi om at blive produktionsmiljøets foretrukne partner, er opkøbet af EBH med til at styrke den udvikling”, forklarer Miko Keto. 

Twentyfourseven har også kontorer i de andre nordiske lande. I dag er produktionerne mere internationale, og formaterne er blevet globaliseret. Man tror på, at udviklingen går i retningen af flere internationale co-produktioner, og der kommer mere fokus på at samarbejde på tværs af landegrænser. Her er det vigtigt at have de rigtige kompetencer for at kunne byde ind. ”I dag har vi for eksempel produktioner som Robinson og Paradise Hotel – hvor vi leverer teknik og udstyr til flere lande, som giver logistiske og økonomiske besparelser ved optage de respektive lande back-to-back det samme sted”, forklarer Miko Keto.

Eksperter i workflow
Twentyfourseven har også fokus på workflow, og selvom kunderne ofte selv har en plan, kan man bidrage med input på stort set alle fronter. ”Før i tiden var vi det sidste led i fødekæden og skulle give en pris på en allerede fastlagt udstyrsliste. Nu er vi med på et tidspunkt, hvor vi kan rådgive kunden om teknik, workflow, og hvordan hele pakken kan sættes sammen. De større projektløsninger er ikke kun et spørgsmål om en pris på udstyr, men i lige så høj grad en styrkelse af effektiviteten i workflowet. Tid og informationsformidling er lige så vigtige parametre, da en forkert udnyttelse af disse ressourcer kan fordyre hele produktionen. 

Det er merværdi på service og knowhow, vi kan tilbyde”, forklarer Miko Keto og fortsætter: ”Kundens succes er også vores succes, så vi skal ikke arbejde for kunden men med kunden. Som sparingspartner skal vi rådgive dem, når de kommer og i samarbejde udvikle den bedst mulige løsning til den pågældende opgave”, slutter Miko Keto. 

Besøget hos Twentyfourseven efterlod et indtryk af, at et opkøb så absolut kan være til alles fordel og kan styrke en virksomhed i et marked præget af høj konkurrence og ikke mindst pris. Det er et opkøb med perspektiv, og selvom det er kort tid siden, det er sket – og alt ikke er på plads, er det tydeligt, at det allerede bærer frugt.



Lagt online:   |  Side: 1

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

19/08/10  Ny Dansk AV distributør med fokus p..
02/02/11  3 større AV-aktører etablerer nyt s..
07/02/11  Streaming kræver omtanke..
05/10/11  8 nyuddannede fra Medieskolerne..
25/08/10  Polycom samler produktporteføljen h..
08/09/10  Åbenhed om sms-stemmer fremover..
29/10/10  DR lancerer en app..
19/08/10  Verdenspremiere på trådløs digital ..
09/12/10  Ny sælger i LydRommet A/S..
08/09/10  Cyber Farm afholder arrangement den..
04/08/11  Duckling&Sonne udvider igen..
 
Seneste produktnyheder

Future Light A/S: DTS NICK NRG 1201
Brother, Brother & Sons: Force V
Alfa Audio A/S: Sony DVM-02
Adam Hall Scandinavia: LD-Systems Maui 11
Interstage A/S: Microtech Gefell CMV563 M7
Interstage A/S: Sound Devices pix 260
Black Box Network Services: Konverter 3G-SDI til HDMI
HTP: Home Theater Professionals ApS: Datasat AP20
Bico Professionel A/S: Easyrig mini
Produktnyhederne er leveret af