|
- Tilbage
3 nye chefer til Endemol Denmark
Fredrik Edén er ansat som ny executive producent og han vil ligeledes indgå i ledelsen. Han kommer fra en stilling som producent på Eyeworks og inden da fra Strix Television. Han har stået i spidsen for produktioner, som Kvægræs, Kniven for Struben, Herre i eget hus og Robinson Ekspeditionen.
"Vi er utrolig glade for, at Fredrik har sagt ja til stillingen. Med Fredrik får vi ikke alene en stærk og erfaren producent men også et usædvanligt kreativt talent. Vi kan ikke få en bedre producent til at stå i spidsen for Big Brother 2012. På samme måde vil hans talent også give et mærkbart bidrag til den daglige ledelse," siger Rikke Kristine Nissen i en pressemeddelelse.
Endvidere har man ansat Thomas Kahr som redaktionschef på Big Brother 2012. Derudover skal han være med til at udvikle og styrke eksisterende samt nye formater fra Endemol. Thomas kommer fra en tilsvarende stilling hos Strix Television, hvor han har haft ansvaret for bl.a. Robinson Ekspeditionen, Kniven for Struben og Hospitalet.
Endelig har Endemol Denmark ansat Annette Rosbach som fast projektleder for selskabets produktioner. Hun har været i branchen i 10 år og kommer senest fra en stilling på Mastiff. Annette har bl.a. været med til at producere flere Wipe Out, Dating in the Dark og Velkommen hjem.
|
|
Lagt online: 03-11-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|