|
- Tilbage
CES 2011
Hvert år i starten af januar kører CES (Consumer Electronics Show) messen i Las Vegas. Messen er, som navnet siger, alle former for forbrugerelektronik – men branchen er kun åben for branchefolk og pressen. Den er desuden den største af sin slags med mere end 2700 udstillere.
Årets show var større, end det har været i rigtigt mange år og samtidig en af de bedst besøgte. Det er med andre ord tydeligt, at industrien, der har været blandt de hårdest ramte gennem finanskrisen, for alvor er ved at finde sine ben igen. Messen har haller på størrelse med hangarer fyldt med computerudstyr i massevis – herunder tablet-pc’er fra alverdens producenter. Dertil var der et hav af ikke mindst kinesiske udstillere med et broget udvalg af computer-enheder. Men messen største aktører er AV-producenterne. Dem, der leverer udstyr til hjemmet – det udstyr, der er sidste del i kæden for AV-branchen. Og her var mange spændende tendenser, som giver et fingerpeg om, hvad man skal forvente at producere i fremtiden.
Passiv 3D teknologi vinder frem
Ikke overraskende var messen godt besøgt at TV producenter, professionelle AV-producenter og ikke mindst broadcast-branchen. Flere større TV-stationer havde live dækning direkte fra messehallerne.
Men da der er tale om et konsumer-show var det især slutprodukterne, der var fokus på, og set med professionelle øjne var det interessant at se, hvor mange producenter – herunder også nogle vi aldrig har hørt om i Danmark - der er i gang med at lancere passive 3D-løsninger. Indtil nu har det været den aktive, der har været dominerende. Fordelen ved den passive teknologi er, at den i teorien kan klare flere publikummer til samme skærm på samme tid. Men også at man lettere kan producere 3D briller fra tredjeparts producenter. Og dem var der masser af bud på fra mange producenter. Blandt de mere interessante var brillespecialisten Oakley, som havde et stort udbud. Men andre var også på banen –også en med et sæt skibriller, der kunne bruges med 3DTV!
Det var også interessant at se, hvor mange TV-udbydere, der var på messen, som allerede kan eller vil lancere 3DTV i fremtiden. ESPN har allerede 3D tilbud til sine amerikanske seere, men mange andre er på banen.
Pornobranchen er ofte dem, der sætter dagsordenen, når der skal vælges standarder, og den årlige Adult Entertainment Expo messe kørte i haller ikke langt fra CES-messen. Herfra lyder det, at mange har planer om at lancere 3DTV med pornoindhold. Penthouse Channel har allerede annonceret, at de vil komme med en 3D-kanal. Man kan mene om det, hvad man vil, men da det er en milliardindustri, der ofte har gennemtrumfet standarder i broadcast-industrien, er det værd at holde et vågent øje med.
Også fordi 3D-teknologierne er ved at snuble over hinanden, og det var tydeligt på messen, at man som forbruger vil kunne blive meget forvirret. Derfor er det vigtigt, at der snart kommer en eller to standarder (en passiv og en aktiv), som ligger fast. Ellers er der alt for mange forbrugere, der vil falde fra, inden det allerede er kommet frem.
Men konklusionen fra messen, når talen går på 3D, er, at skulle nogen være i tvivl om det virkelig vil blive noget, vi skal regne med, er man det ikke nu. Der bliver satset mere end nogensinde.
|
|
Lagt online: 01-02-2011 | Side: 1 2
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|