|
- Tilbage
Danskdesignet topattraktion på Dover Castle
Kulturarvsorganisationen English Heritage står bag projektet Secret Wartime Tunnels på Dover Castle (UK), hvor de besøgende tages med på en historisk rejse tilbage til dengang hvor Winston Churchill regerede England fra disse underjordiske gange under anden verdenskrig.
Kvorning design og kommunikation har udviklet udstillingskonceptet og leveret den nøglefærdige udstilling. Kvorning og Stouenborg har i samarbejde været totalrådgiver på lyddesignet af projektet. Det er blevet til en flot og spændende lydside med alle krigens elementer. Stouenborg har også udarbejdet udbudsmaterialet og specificeret det lydtekniske system med brug af Yamaha, Turbo sound og Meyer Sound.
Med engelske Turbo Sound og amerikanske Meyer Sound er tunnelen spækket med det nyeste inden for lyd. På udstillingens to største områder; slaget om Dunkirk og Battle of France, installeres Meyer sounds MM4XP og MM10XP højttalere. Miljøet kan være barsk, så produkterne skal være solide, derfor er valget netop faldet på Meyer Sound. Desuden giver de kompakte og vellydende højttalere fra Meyer Sound muligheden for at producere lydsider, der ikke alene er historisk korrekte men som også giver følelsen af krigens store maskine.
Alt er lavet som et komplet oplevelsesdesign og engelske Electrosonic har installeret udstillingen. Projektet omfatter en spektakulær iscenesættelse af store dele af det ca. 6 km lange tunnelsystem i to etager med avanceret AV-teknologi, projektioner, levende billeder, lys og lyd samt en gennemgribende fornyelse af eksisterende museumsafsnit og nye interaktive udstillinger – i alt omkring 6.000 m2.
Udstillingsteamet består af Kvorning design & kommunikation, Stouenborg, COWI, Homerun Group samt engelske Light Bureau og Electrosonic.
Udstillingen åbner d.9.juni.
|
|
Lagt online: 06-06-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|