|
- Tilbage
Duckling&Sonne udvider igen
Karsten Friis Nielsen er et af de nye ansigter hos Duckling&Sonne, og han kommer fra en ledende stilling hos A. Film, hvor han stod i spidsen for afdelingen for visual effects. Som VFX teamchef hos Duckling&Sonne skal Karsten fungerer som ”forbindelsesofficer” og sikre gnidningsfrie produktionsforløb, ikke mindst i forhold til husets store kunder som f.eks. LEGO.

– Som kreativ stræber man efter, at løsningerne bliver så fede, så mulige. Som ny i Duckling&Sonne kan jeg se, at postproduktionen her foregår på et højere niveau end andre steder, og det er selvfølgelig vildt motiverende, siger Karsten Friis Nielsen.
Filmmanden Mads Munk, der overtog Duckling&Sonne for et år siden, er godt tilfreds med udviklingen, selvom han gerne så endnu et par medarbejdere tilføjet.
– Vi er kommet langt det seneste år. Med de fire nye rekrutteringer står vi endnu stærkere fagligt, og jeg fornemmer også, at ånden i huset er helt rigtig. Men faktisk har vi luft til mere, og jeg vil rigtig gerne udvide holdet med en flame artist og en colorist i løbet af sommeren, siger Mads Munk, der i disse dage deltager ved reklamefilmfestivalen i Cannes.
De fire nye medarbejdere er udover Karsten Friis Nielsen, Daniel Thuresson, David Williams og Caroline Welling Fanøe. Duckling&Sonne er nu oppe på 25 ansatte.
|
|
Lagt online: 04-08-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|