AnnonceringRedaktionAbonnementRSS FeedMonitorWebTVMonitorExpo
Søgemaskine leveret i samarbejde med AV-Håndbogen





Danmarks bedste søgemaskine i AV-branchen

Find din leverandør lige her!
Indtast for eksempel søgeord, firmanavn eller produkt


  
 









Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i
AV-branchen

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Monitor

Klik her for at kontakte os.

 




   Artikler og nyheder

- Tilbage

Få styr på dine video-filer

 Verden er fuld af videofiler, og alt for ofte er det videofiler, som ingen kan finde. Og når de endelig bliver fundet, skal de ofte konverteres til andre formater. Det er en af udfordringerne for dagens erhvervstv-brugere, men heldigvis er der en løsning i form af asset management systemer.

Vi har taget et snak med grundlæggeren af danske FilmFlip, som har specialiseret sig i asset management løsninger. Jesper Andersen fra FilmFlip mener, at tiden er ved at løbe fra en verden, hvor video bare bor i en filstruktur på en server.
- Det er naturligvis meget individuelt, hvornår man har brug for et asset management system, men så snart, at der skal konverteres mellem formater begynder nytteværdien at vise sig ved et asset managementsystem. Det er nemlig ofte ikke-tekniske personer, som skal styre distribution af videofiler, siger Jesper Andersen og fortsætter: Der er i dag et mylder af codecs, komprimeringsrater, parametre som field order og alt muligt andet, som skal være i orden ved distribution af video. Og det kan almindelige brugere simpelthen ikke kapere.

Automatiseret workflow
Han fortæller,at et asset management system i dag skal kunne mere end bare tilbyde søgning på metadata, idet en vigtig egenskab for ham er muligheden for at definere automatisk konverteringer mellem forskellige formater. 

Jesper Andersen siger:
- Der er en udbredt myte om, at så lang tid en video er digital, kan den konverteres til hvad-som-helst. Det er bare ikke rigtigt. Har man for eksempel en Flash-videofil, er den så hårdt komprimeret, at den er ubrugelig som en master. Og lige det med at have en master i bedst mulig HD-kvalitet er vigtigt for at sikre kvalitet i konverteringer til distribution. Han fortæller videre, at der også kommer flere andre komplicerende faktorer ind her, idet han ser enden af DVD’er som distributionsmedie. 

- Det er både godt og dårligt. Godt fordi man slipper for alt besværet med at brænde DVD’erne, dårligt fordi er mange flere variable. Det kan eksempeltvis være 4:3 til 16:9 konverteringer – hvilket er en punkt, hvor mange brugere er noget lost. De er vant til, at deres TV automatisk konverterer billedformater, men sådan er videoverdenen ikke. Her er det vigtigt med en god rådgivning, og automatik i asset management-systemet, der håndterer format-konverteringer siger Jesper Andersen.

Online distribution i stedet for DVD’er
Ud over formathåndteringen er der en anden ting ved at anvende asset management, som centrum for distribution. Ved en DVD-distribution er det en send-and-hope-the-best operation, idet alle der kan få fat i den fysiske DVD også kan se eller kopiere den, og ingen aner, om det nu er de rigtige personer. Ved online distribution er der nemlig langt flere muligheder for at
tilpasse adgang til medierne. Det kan sikres, at kun bestemte brugere har adgang til specielt vigtige mediefiler. Der kan opbygges medie-distributionslister og antallet af downloads kan måles. Endelig tilbyder online asset management også mulighed for, at brugeren kan nøjes med kun at hente de mediefiler, der er relevante. Hvis de altså kan finde dem.

Metadata – der er kun den hårde vej
Jesper Andersen mener ikke at der er nogen smutveje i forbindelse med at skabe de metadata, der er centrale i at kunne foretage søgninger i asset management-systemer. Han siger: - Der er ingen nemme måder her. Det er manuelt arbejde, som bare skal gøres. Vi har været i dialog med forskellige forskere på området, men det er ikke (endnu) nogen praktisk automatik-muligheder, til for eksempel scenedetektering eller anden intelligent billedsøgning. 

For ham rummer fremtiden flere ting. En af dem er SAAS. Det betyder Software As A Service, og er software, som leveres over internet ind i en browser, mens serverkapaciteten rummes centralt.

- For langt de fleste kunder giver det ikke mening at skulle sætte servere op lokalt. Der kan være årsager til at gøre det i store organisationer, hvor der er specielle krav til løsningen. En SAAS-løsning betyder, at man kan tilgå systemet, hvor som helst der er en internetforbindelse og at brugerne aldrig skal bekymre sig om kapacitet, backup og andre it-operationer, siger Jesper Andersen og slutter:
- Det er vigtigt at det både er video- og it-folk bag løsningen, så den blive så nem som muligt på alle niveau. Kun derved kan man sikre, at asset management bliver til en forretningsfordel.



Lagt online:   |  Side: 1 2

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

19/08/10  Ny Dansk AV distributør med fokus p..
02/02/11  3 større AV-aktører etablerer nyt s..
07/02/11  Streaming kræver omtanke..
05/10/11  8 nyuddannede fra Medieskolerne..
25/08/10  Polycom samler produktporteføljen h..
08/09/10  Åbenhed om sms-stemmer fremover..
29/10/10  DR lancerer en app..
19/08/10  Verdenspremiere på trådløs digital ..
09/12/10  Ny sælger i LydRommet A/S..
08/09/10  Cyber Farm afholder arrangement den..
04/08/11  Duckling&Sonne udvider igen..
 
Seneste produktnyheder

Future Light A/S: DTS NICK NRG 1201
Brother, Brother & Sons: Force V
Alfa Audio A/S: Sony DVM-02
Adam Hall Scandinavia: LD-Systems Maui 11
Interstage A/S: Microtech Gefell CMV563 M7
Interstage A/S: Sound Devices pix 260
Black Box Network Services: Konverter 3G-SDI til HDMI
HTP: Home Theater Professionals ApS: Datasat AP20
Bico Professionel A/S: Easyrig mini
Produktnyhederne er leveret af