AnnonceringRedaktionAbonnementRSS FeedMonitorWebTVMonitorExpo
Søgemaskine leveret i samarbejde med AV-Håndbogen





Danmarks bedste søgemaskine i AV-branchen

Find din leverandør lige her!
Indtast for eksempel søgeord, firmanavn eller produkt


  
 









Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i
AV-branchen

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Monitor

Klik her for at kontakte os.

 




   Artikler og nyheder

- Tilbage

Fortællinger med lys og lyd

 Med en baggrund som lys- og lyddesignere til teater er det lysten til at skabe helstøbte universer og fortælle historier, der driver værket hos Stouenborg, når der skal laves tekniske installationer til museer, udstillinger og konferencelokaler. Den unikke baggrund giver unikke opgaver.

Lokalerne er beskedne i Kastrup, hvor Monitor møder Anders Jørgensen og Kasper Stouenborg, der er de to, som udgør firmaet Stouenborg. De beskedne rammer skyldes ikke mindst, at arbejdet foregår i ”marken” hos kunderne. Og de er mange, og flere kommer til. Firmaet, der laver lyd- lys- og videodesign foruden udlejning af specialiseret videoudstyr, har nemlig en unik baggrund. Den tekniske know-how er på plads, men det er det kreative, som er drivkraften for dem begge.

Fortid på teatret
Firmaet har eksisteret i 10 år under ledelse af Kasper Stouenborg, som primært står for lys- og videodesign. For et par år siden kom Anders Jørgensen til – han har speciale i lyddesign. Sammen kan de levere løsninger, der aktiverer sanserne og understøtter formidlingssituationen. De er begge uddannet fra Statens Teaterskole, og forud for samarbejdet i Stouenborg går en tid som studiekammerater og kollegaer på løbende teaterproduktioner. Alene kunne Kasper klare mindre opgaver som lysdesign og udlejning. Men da han fik tilbudt at blive Meyer Sound distributør i Danmark, tog han chancen og udvidede arbejdsstyrken. Det blev startskuddet til mange spændende opgaver. Firmaet kan i år fejre sit 10 års jubilæum. 

”Det handler ikke om at have den bedste dims, men om at kunne løse opgaven bedst muligt. Et godt eksempel var for nyligt, da vi var på messe i Frankfurt. Her var fyldt med udstyr i millionklassen, men det var en lille lyd-enhed fra Roland, der kunne præcist det, vi havde ledt efter længe, som var hele turen værd”, forklarer Kasper Stouenborg og fortsætter: ”Den kunne det, vi havde behov for og ikke andet, og det passer fint ind i vores filosofi”. 

Det gør en stor forskel at have en teaterbaggrund. ”Det, man lærer på teatret, er at fortælle historier og tænke i helheder. For det gælder om at skabe helstøbte universer, der understøtter den samlede fortælling. Den indsigt bruger vi sammen med vores tekniske baggrund. Når vi f.eks. arbejder med udstillingen som en iscenesættelse, hvor lyd, lys og video skaber en større sansemæssig erfaring, der understøtter det udstillede, oplever vi, at folk er meget begejstrede. Det er noget, der virkelig bliver bemærket som en kvalitet og adskiller os fra dem, der kun har den tekniske baggrund”, forklarer Kasper Stouenborg.

Eksperter i udstilling og museer
Deres fortid betyder, at de begge fungerer som lærere og eksperter på en lang række teatre. ”Mange steder får en tekniker på teatret en stor ekstra opgave, når der f.eks. skal laves videodesign til en forestilling. Det er et område, der stadig er nyt for mange, og her kan vi bidrage med masser af know-how”, forklarer Kasper Stouenborg. 

Stouenborg har også mange kunder blandt museer, både i Danmark og udlandet, hvor man i højere og højere grad laver installationer. Et godt eksempel er Jorn muset i Silkeborg, hvor man ville iscenesætte mange af værkerne på en måde, så man skærpede oplevelsen. I samarbejde med en scenograf fik man skabt nogle rum, hvor man lavede sanseoplevelser samt lyd- og lysdesign. Værkerne fungerer nu som flerdimensionelle installationer. Indtænkt i løsningen er også muligheden for mobilitet; installationen kan flyttes i sin helhed. Iscenesættelse og helhed er virkelig kodeordet, når Stouenborg står for en formidlings-installation som den ovenstående. Denne viden bruger man også, når man skal vejlede kunder, der ønsker at leje udstyr.

Opgave på Kronborg var svendeprøven
En af de opgaver, som virkelig satte firmaet på kortet, og samtidig gav dem selv et ordentligt skud selvtillid, var en stor opgave på Kronborg i Helsingør. Kronborg slot er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det giver en lang række udfordringer i forhold til moderne bygninger. Opgaven var at lave en udendørs lydinstallation, som man bl.a. kan bruge som historisk lydkulisse – lyden af soldaterpalaver og gungrende hestehove – som den besøgende kan høre, når man går ind på Kronborg. Men da der er tale om en fredet bygning kunne man for eksempel ikke bare trække tyve meter kabel mellem A og B. Der skulle op til 140 meter til, fordi man skulle følge de af fredningstilsynet godkendte installationsveje. 

Installationen blev afleveret til tiden og godkendt – alle krav var overholdt. ”Det var en prøve for os selv – om vi kunne klare en opgave af så stor installationsmæssig karakter. Det lykkedes”, forklarer Kasper Stouenborg. 

Næste store opgave var Helsingør Kulturværft. At man fik denne opgave havde ikke så meget med Kronborg at gøre. ”Vi vandt opgaven, da vi havde et godt bud på projektet, havde lagt meget arbejde i det, og naturligvis var vi også lidt heldige”, fortæller Anders Jørgensen. 

Opgaven var meget krævende. Kontrakten blev underskrevet den 30. august, den 13. september var der adgang til bygge-pladsen og den 10. oktober skulle alt være klar. Der er tale om et komplet lydsystem fra Meyer Sound, fuld HD projektorløsninger, Sony HD kameraer, medhørsanlæg og overvågning. Hertil komplet infrastruktur med fiberkabel og over 1 kilometer Cat 6A kabel i hele huset! Ved afleveringen var der en ultrakort mangelliste, såsom at et par stikkontakter skulle males. Alt i alt ganske godt klaret – så at de nærmest boede på Helsingør Kulturværft i hele perioden lønnede sig.

Plug and play
Et andet nøglepunkt for Stouenborg er at levere en komplet og færdig pakke til kunden. ”En installation eller andet skal være meget let at håndtere for kunden”, forklarer Anders Jørgensen. ”Vi har lavet flere installationer, hvor kunden blot skal trykke på en knap, når det skal startes og slukkes igen, når det er slut”. Det handler om at gøre teknikken så enkel og automatiseret som muligt – at teknikken kommer i baggrunden, så det, det hele handler om, nemlig indholdet, er det som står frem. Dette udsagn sammenføjer ganske godt, hvad Stouenborg står for. På vej hjem fra mødet i Kastrup er det, der slår mig som det markant anderledes ved Stouenborg, den inspirerede tone og de stærke kreative visioner, der skiller sig ud i et miljø, som eller er meget teknisk fokuseret.



Lagt online:   |  Side: 1

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

19/08/10  Ny Dansk AV distributør med fokus p..
02/02/11  3 større AV-aktører etablerer nyt s..
07/02/11  Streaming kræver omtanke..
05/10/11  8 nyuddannede fra Medieskolerne..
25/08/10  Polycom samler produktporteføljen h..
08/09/10  Åbenhed om sms-stemmer fremover..
29/10/10  DR lancerer en app..
19/08/10  Verdenspremiere på trådløs digital ..
09/12/10  Ny sælger i LydRommet A/S..
08/09/10  Cyber Farm afholder arrangement den..
04/08/11  Duckling&Sonne udvider igen..
 
Seneste produktnyheder

Future Light A/S: DTS NICK NRG 1201
Brother, Brother & Sons: Force V
Alfa Audio A/S: Sony DVM-02
Adam Hall Scandinavia: LD-Systems Maui 11
Interstage A/S: Microtech Gefell CMV563 M7
Interstage A/S: Sound Devices pix 260
Black Box Network Services: Konverter 3G-SDI til HDMI
HTP: Home Theater Professionals ApS: Datasat AP20
Bico Professionel A/S: Easyrig mini
Produktnyhederne er leveret af