|
- Tilbage
International anerkendelse til dansk firma
Det er absolut første gang en dansker optræder på den internationalt anerkendte liste. Siden begyndelsen i 1998 har det internationale magasin, Streaming Media Magazine – der også driver portalen streamingmedia.com, været stedet hvor online video branchen og dens kunder hentede inspiration, råd og vejledning.
Streaming Media Dream Team listen er en anerkendelse af de mennesker, der har haft den største indflydelse på det europæiske online video marked. Listen består af individer, der både har udvist innovation og et brændende engagement for online video branchen, der går langt ud over deres egen virksomhed.
”Dette års Dream Team er en blanding af både etablerede veteraner og up-and-comers på den europæiske online video scene,” siger Streaming Media redaktør Eric Schumacher-Rasmussen, og fortsætter: ”De repræsenterer både de traditionelle elementer af online video, som indholdsleverandører og streaming services, og samtidig de kreative, sociale og forretningsdrivende dele, foruden hvilke branchen ikke kan vokse. Det er vores mest forskelligartede Dream Team til dato, og jeg lykønsker hver og en.”
Frank Thorup, der både er stifter og direktør for Xstream er, som den eneste dansker nogensinde, valgt, da han ikke alene har skabt succes for sin egen virksomhed, men også har bidraget væsentligt til uddannelse af branchens spillere, både internt og eksternt, og for at være med til at udvikle markedet for online video og lyd.
Konkret om udvælgelsen af Xstream og Frank Thorup forklarer Eric Schumacher-Rasmussen:
”Sidste år, da jeg var i København til Xstreams Nordic Media Summit, blev jeg utrolig imponeret over Xstreams Over-The-Top (OTT) løsning, der på en innovativ måde bandt Samsungs internet tv sammen med Canal Digitals Video-On-Demand-ydelser i én ekstrem brugervenlig løsning. Xstream forstår om nogen, at det er forbrugerens og seerens behov, der kommer først. Hvilket man generelt kan se i alle de applikationer Xstream står for. Og så virker det bare!”
Frank Thorup er selvfølgelig stolt af at komme på Dream Team 2011 listen, og siger ”Det er dejligt, at blive anerkendt for det store arbejde vi har gjort for at bidrage til udviklingen af branchen som sådan, men også for vores hjælp til at uddanne kunderne i bedre og smartere udnyttelse af streaming mediet i forretningsøjemed.”
|
|
Lagt online: 04-05-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|