|
- Tilbage
Ny distributionsaftale til DS-Display
”For os er der ingen tvivl om, at videokonference er et produktområde, der vil vækste enormt de kommende år – både i Danmark og i udlandet. Vi udvider derfor vores forretning på videokonference, og opretter en selvstændig afdeling med egen bemanding af Key Accounts og specialister inden for videomøder”, udtaler administrerende direktør Simon Kaas, fra DS-DISPLAY.

”AVerComm er HD videokonference til en pris, hvor alle kan være med. For et beskedent beløb på kun 19.000 kr. er man i gang med videokonference og kan kommunikere med hvem som helst, når som helst og uanset hvor i verden de måtte befinde sig. Og med fuldt integrerede funktioner, enkel betjening og en kompromisløs ydeevne leverer AVerComm et simpelt koncept, der gør det lige så nemt at lave videokonferencemøder, som at foretage et almindeligt telefonopkald”, fortsætter Simon Kaas.
”Teknologisk Institut og IT og Telestyrelsen offentliggjorde i marts måned resultatet af en analyse omkring brugen af videokonference i Danmark. I analysen kan man læse, at kun 13 % af de danske virksomheder anvender videokommunikation og kun 9 % af disse har investeret i videoudstyr til møderum. Disse virksomheder sparer tilsammen årligt 3,3 mia. kr. på rejseomkostninger, 1,5 mia. kr. på øget produktivitet og ikke mindst 355.000 ton CO2. På den baggrund er det nemt at se, at potentialet for øget salg er stort, og når vi samtidig har en yderst prisvenlig videoløsning, er der ingen belæg for de vante forbehold om dyre investeringer. Vi skal blot overbevise erhvervslivet om, at gamle vaner og forbehold koster virksomhederne dyrt” fortsætter han.
AVerComm er en del af AVerMedia Group, der blev grundlagt i 2008. Idéen med AVerComm videokonference er at skabe et enkelt koncept med fokus på brugervenlighed og kvalitet. Konceptet består i dag af to HD-systemer med stor ydeevne og til meget attraktive priser. ”Produkterne komplementerer på bedste vis udbuddet af LifeSize produkter, idet de henvender sig til to forskellige kundesegmenter, og det er derfor med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for vores aftale med AverComm”, slutter Simon Kaas.
DS-DISPLAY har i dag et stort netværk af certificerede LifeSize partnere og forhandlere, der fremover også vil stå for salget af AVerComm løsningerne til det danske erhvervsliv.
|
|
Lagt online: 01-04-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|