|
- Tilbage
Ny kanal fra Disney
Den nye kanal Disney Junior bygger på fremgangen og succesen fra den eksisterende tv-kanal Playhouse Disney, der blev lanceret i Danmark i oktober 2006 og nu vises i 109 lande verden over. Disney Junior erstatter kanalen Playhouse Disney og udvider det allerede loyale publikum til at omfatte børn i alderen 2–7 år, jf. med tidligere 2-5 år. Disney Junior er helt reklamefri og sendes dagligt kl. 06.00-19.00. Alt indhold er dubbet til dansk.
- Disney Junior kombinerer Disneys uovertrufne arv af klassiske fortællinger med fantastiske karakterer, engagerende musik og legende indlæring for at tilbyde en fantastisk tv-oplevelse for børn og forældre. Vi har i dialog med forældre udviklet vort udbud for at skabe en kanal, som på bedste vis møder deres og børnenes ønsker og behov, siger Casper Bjørner, Adm. Direktør for The Walt Disney Company Nordic.
Disney Junior vil også være tilgængelige via en Disney Junior You Tube-kanal, en integreret Disney Junior hjemside, www.disneyjunior.dk, Disney On Demand og andre lignende VOD-platforme.
Lanceringen i september bliver gennemført med en omfattende markedsføringskampagne med temaet ’Magien begynder her’, målrettet forældre med børn i alderen 2-7 år. Kampagnen vil køre på TV, i biografer, print og digitalt samt via forskellige samarbejder i sociale medier, forældreforum og en Disney Junior Facebook-side.
Disney Junior vil inkludere nogle af børnenes mest kendte og elskede favoritter, som Mickeys Klubhus, Handy Manny, Junglehjul og Specialagent Oso samt nye serier som Jake og piraterne på Ønskeøen, der har premiere i forbindelse med lanceringen af Disney Junior i september. Det globale indhold bliver suppleret med lokale produktioner og med formater tilpasset de forskellige platforme.
|
|
Lagt online: 03-05-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|