|
- Tilbage
Ny kreativ fotouddannelse i København
Fotografisk kommunikation adskiller sig fra fotojournalistuddannelsen i Aarhus ved at have udgangspunkt i visuel og grafisk kommunikation frem for et journalistisk fokus.
Således skal de kommende studerende lære at skabe interessante og æstetiske billeder, der fanger en bestemt målgruppe - og som kreativt understøtter budskaber i kampagner og kommunikationskoncepter.
- Det er en klar styrkelse af det kreative område, at der kommer fotografer med et kommercielt fokus. Det er den brik, der har manglet i den palet af uddannelser, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udbyder, siger uddannelsens leder Karen-Margrethe Österlin.
Fotograferne lærer at tænke deres billeder ind i mange forskellige typer af produkter. Selv om hovedfokus er på fotografiet, lægges der også stor vægt på levende billeder, som er et vigtigt redskab til at fortælle kreative historier via eksempelvis mobile medier og til webpublicering. I det hele taget er der lyttet til branchens behov og lagt mange kræfter i at skabe en uddannelse, som endda kan være på forkant med branchens eksplosive udvikling.
Derfor har en række af landets allerbedste reklamefotografer - Mads Armgaard, jens Bangsbo og Anders Hviid - været med til at udvikle uddannelsen. De vil fremover også være tilknyttet som sparingspartnere og eksterne lektorer. I etableringsfasen har uddannelsen desuden nydt stor opbakning fra blandt andre Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet.
Uddannelsen er treårig – inklusiv en praktikperiode på omkring et halvt år – og kommer til at ligge som en linje under professionsbacheloruddannelsen i visuel kommunikation.
|
|
Lagt online: 23-03-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|