|
- Tilbage
SBS TV vandt seerandele for tredje år i træk
I 2010 øgede SBS-kanalerne, Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og The Voice TV sine seerandele i målgruppen 15-50 med 10 procent i forhold til 2009. I alt havde SBS TV i 2010 en samlet seerandel på 16,2 procent i målgruppen.
Især hovedkanalen, Kanal 5, havde et godt 2010 og oplevede en vækst på 18 procent. Kanal 5 havde i 2010 premiere på programmet ”4-Stjerners Middag”, der blev sendt både forår og efterår. Programmet hævede seerandelen i sendetidspunktet 19-20 med 149 procent i sendingstidspunktet sammenlignet med året før. I 2011 fortsætter SBS TV satsningen og har videreudviklet programmet, så det nu hedder ”4-Stjerners Rejse”, og sender de kendte en tur til udlandet for at lave mad.
Kanal 4 havde også et godt 2010 med en seervækst på syv procent. Især lykkedes det programmet ”Danmarks næste Topmodel” med Caroline Fleming at tiltrække nye seere i den yngre målgruppe.
Mandekanalen 6’eren blev i efteråret 2010 hjemmebane for Premier League, da SBS TV sikrede sig rettigheden til den bedste engelske fodbold for de næste tre år. Danmarks eneste tv-kanal for mænd har siden Premier League-sæsonen blev fløjtet i gang øget seerandelen med 12 procent.
|
|
Lagt online: 07-01-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|