|
- Tilbage
SBS laver særaftaler
“Vi vil skabe åbenhed, større tillid og fortrolighed for derved at opnå kontinuitet og en større træfsikkerhed,” siger programdirektør Peter Rosberg, der erkender, at rollen som fjerde tv-broadcaster i landet har haft sine ulemper.
“Vi har også oplevet et par episoder, hvor vi ikke har følt os som førsteprioritet, og det ønsker vi at undgå ved at sikre samarbejdspartnere, som virkelig vil os på den lange bane,” siger Peter Rosberg med henvisning til, at produktionsselskaber ofte først pitcher ideer til TV 2 og så TV3.
Han ser frem til en model, hvor man via et tæt samarbejde kan tænke mere langsigtet end tidligere. SBS understreger, at man fortsat gerne have programideer fra alle produktionsselskaber, der ønsker at byde ind med kreative ideer.
SBS kalder sine fremtidige produktionsselskaber for preferred partners, som vil få tidligere indsigt i de fremtidige planer og få mulighed for at byde først i program-pitches.
SBS oplyser, at man allerede har en række producenter, som man er tilfredse med, og som man fortsætter med. Ud over dem er tavlen vasket ren og alle, som har lyst til at blive taget i betragtning, vil blive taget i betragtning, lyder det fra SBS.
|
|
Lagt online: 25-08-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|