|
- Tilbage
Sennheiser på ARKEN
Stadig flere af ARKENs besøgende låner en lille lydafspiller og et sæt hovedtelefoner, når de vil vide mere om kunsterne og deres værker.
Ideen er oplagt og genial: Man vælger selv de kunstværker, man vil vide mere om, i den rækkefølge man ønsker. Hvorefter man kan lade øjnene gå på oplevelse i kunsten – styret af fortællingen i hovedtelefonerne.
På samme måde har ARKEN også valgt at benytte Sennheisers hovedtelefoner ved de kunstværker, hvor man viser levende billeder. Hovedtelefonerne er her monteret ved museets faste bænke, hvor gæsterne kan sætte sig ned og lytte med, uden at de andre besøgende ved de næste kunstværker generes af uvedkommende lyd.
Fælles fokus på kvalitet
Kunstmuseets ARKEN valgte for kort tid siden Sennheiser som samarbejdspartner på grund af lydprodukternes kendte kvalitet. Og museets IT-chef, Carsten Sjøholm, udvalgte derefter i samarbejde med specialister fra Sennheiser de hovedtelefonmodeller, der egnede sig bedst til de tre opgaver.
- Generelt ønskede vi, at hovedtelefonerne skulle gengive en naturlig lyd, være behagelige at bære og nemme at renholde. Når så mange forskellige skal bruge dem hver dag, valgte vi derfor ikke modeller, der skal bæres inde i ørene, forklarer han.
Valget faldt på den lette Sennheiser HD 218 til gæsterne, der skal gå rundt med en iPod touch og til ARKENs kunstskole, mens Sennheiser HD 201/202 blev valgt ved de faste installationer.
- Vi er meget glade for at være en lille del af kunstformidlingen på ARKEN. Vi følger med stor interesse de skiftende udstillinger på kunstmuseet og ved, at museet, som vi, har stor fokus på kvalitet i det daglige arbejde. Derfor ser vi det også som en tillidserklæring, at Sennheiser blev valgt som samarbejdspartner for et af Danmarks store og markante kunstmuseer, udtaler Strategic Project Manager Tina Randlev Bramsen.
Individualiserede guide-anlæg til museer
Sennheiser er af de fleste kendt for sine mikrofoner og hovedtelefoner, der benyttes af professionelle og entusiaster i hele verden – blandt andet i forbindelse med den årlige Eurovision Song Contest (ofte omtalt som Melodi Grand Prix).
Men Sennheiser har også udviklet nogle af de mest avancerede guide-anlæg – Sennheiser guidePORT System - til museer. Anlæggene kan blandt andet benyttes individuelt af enkelte besøgende. Modtagerne er små og lette og derfor nemme at gå rundt med. Samtidig er softwaren udviklet, så hver enkelt besøgende kan vælge de informationer, der passer bedst til dem.
- Den besøgende kan naturligvis vælge hvilket sprog, de vil lytte til. Men det er også muligt at vælge skræddersyede præsentationer for fx voksne, børn, kunsteksperter, blinde, … uddyber Tina Randlev Bramsen.
- Gæsten bestemmer desuden selv i hvilken rækkefølge, han eller hun vil se udstillingen. Og hvor hurtigt de vil igennem udstillingen.
Samme Sennheiser guidePORT System kan museet også benytte til grupper af besøgende, der skal guides igennem museet. Systemet udbygges her med en Sennheiser Tourguide til rundviseren, der live og eksklusivt kan guide "sin egen gruppe".
|
|
Lagt online: 14-06-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|