|
- Tilbage
Sony Digital Cinema 4K hos CinemaxX
I Danmark er CinemaxX repræsenteret i København og Århus. Deres gæster oplever en ny generation af biografer, ligesom CinemaxX siden begyndelsen af 1990'erne har spillet en væsentlig rolle i renæssancen i den tyske filmindustri.
Sony har været pioner i udviklingen af 4K-standarden, der - som navnet antyder – er 4 gange så høj opløsning som Full-HD TV.
CinemaxX har allerede installeret omkring 100 Sony Digital Cinema 4K projektionssystemer i deres biografer, der giver biografgængerne bedre oplevelse af både 2D- og 3D-film. Den netop indgåede VPF-aftale vil betyde, at kæden vil få Sony SXRD 4K projektorer i næsten alle CinemaxX-salene. Det vil positionere kæden som en af de mest innovative digitale biografkæder.
Sony Digital Cinema 4K-teknologi giver publikum over hele salen en exceptionelle billedkvalitet med spektakulære detaljer i 2D og 3D, selv på de største lærreder. Ved filmfremvisning giver Sony 4K-teknologi en medrivende og engagerende visuel oplevelse, som ikke kan opleves derhjemme.
Som en del af VPF-aftalen vil Sony sørge for finansieringen og levere en end-to-end løsning bestående af 4K-projektorer, den centrale server, Sony Theatre Management System, CineWatch fjernovervågningssystem, døgnbemandet network operation center, løbende marketing support, omfattende uddannelse af personalet og projektledelse.
Samarbejdet med Sony har gjort det muligt for CinemaxX at skabe et meget succesfuldt nyt brand - "MaxXimum 3D - 4K Teknologi", der er baseret på styrken af Sonys "3 D på 4K"-projektionssystem. CinemaxX giver med "MaxXimum 3D" deres kunder verdens højeste kvalitet af digital biograf 3D-projektion.
David McIntosh, der er direktør for Sony Europe udtalte: "Partnerskabet understreger vores passion for filmindustriens historie og kvalitet i hele Europa. Vi ser meget frem til at arbejde med CinemaxX med den vifte af interessant og underholdende indhold, de tilbyder deres publikum. Denne aftale gør det muligt for CinemaxX at udnytte de enorme muligheder, som digitale biografer styrker deres forretning med og som vil revolutionere filmoplevelsen."
Christian Gisy, der er adm. direktør for CinemaxX, udtalte om aftalen: "Muligheden for at give vores gæster de bedst oplevelser, at være på forkant med den filmiske innovation og at være på forkant med projektions-teknologien var motivationen bag vores valg af Sony Digital Cinema state-of-the-art 4K-projektion. CinemaxX kan nu tilbyde vores nuværende og fremtidige kunder den ultimative biografoplevelse i det 21. århundrede."
"Vi ved, at vi med et partnerskab med Sony ikke kun får gavn af den nyeste teknologi. Vi kan også få glæde af andet indhold fra Sony United-familien, så vi får mulighed for at udvide vores sortiment af kvalitets-indhold inden for sport, musik, opera, ballet, teater, komedie og andre større events."
|
|
Lagt online: 10-08-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|