|
- Tilbage
Sony Professional udvider NXCAM-serien
Sony NEX-FS100E er et nyt professionelt E-mount videokamera, der er udstyret med en Super 35mm film-sensor og er en tilføjelse til Sony 35 mm line-up. Sony HXR-NX70E er verdens første regn- og støvtætte professionelle HD-videokamera og er derfor ideel til brug i udfordrende miljøer.
NEX-FS100E – Digital Super 35 mm er ekstra attraktiv
NEX-FS100E blev første gang annonceret i slutningen af 2010. Den er udstyret med en Exmor Super 35 CMOS-sensor, der er specielt designet til at skyde levende billeder. Den er derfor ideel til fx at optage reklamefilm og musikvideoer samt actionscener i dramaer. Den store højfølsomme sensor er i stand til at producere optagelser med så lille dybdeskarphed som et filmkamera. Det giver fotografen nye muligheder for at udtrykke sig.
Sensoren er desuden udstyret med det optimale antal effektive pixels til at skyde levende billeder i HD. Med imponerende 50fps scanning af alle pixels giver det billeder, der kan optages med mindre farve-aliasing, jaggedness og rolling shutter end almindelige DSLR-kameraer, der samtidig giver en følsomhed, så man kan optage med en belysning på kun 0,28 lux*1. En anden fordel ved Exmor-teknologien er minimal støj ved optagelse af scener i dæmpet lys.
(*1 Ved brug af en fast lukkertid på 1/25, auto gain og en iris indstilling på F1,4. SEL18200-optikken, der følger med NEX-FS100EK, gør det muligt at tage billeder i så lidt lys som 1,5 lux, når man bruger en fast lukkertid på 1/25, auto gain og auto iris).
"NEX-FS100E NXCAM Super 35 mm camcorderen giver producenter af film og videofotografer mulighed for at præstere et nyt niveau på deres kreativt udtryk," udtaler Bill Drummond, der er Strategic Marketing Manager hos Sony Professional og fortsætter:
"Sony har reageret på de professionelle brugeres feedback og udviklet denne nye ergonomisk designede camcorder med tilbehør, der gør den virkelig fleksibel i brug."
NEX-FS100E er forsynet med Sonys udskiftelige E-mount objektivsystem. Det har meget kort flange-afstand (afstanden mellem objektivfatningens overflade og sensorens overflade). Det tillader forskellige Sony A-mount objektiver monteres via en mount-adapter (LA-EA1). Det er også muligt at montere en lang række andre optikker ved hjælp af tredjeparts mount-adaptere*2. Med en sådan fleksibilitet vil brugere være i stand til at eksperimentere med mange kreative muligheder med de forskellige optikker.
(*2 Ikke alle typer af adaptere og linser kan monteres. Spørg producenterne af adapteren).
Sony NEX-FS100EK kan leveres med et Lens Kit E18-200mm F3,5-6,3 OSS zoom-optik, som giver optisk SteadyShot ™ og autofokus. NEX-FS100E understøtter de let tilgængelige Memory Stick PRO Duo™ samt SD-, SDHC- og SDXC-kort. Det kan optage billeder ved forskellige frame rates, der giver den ekstra kreative frihed med slow og quick motion med fuld HD. Fotografen kan justere frame rate uden brug af konvertere eller redigeringssoftware. Håndtaget og den hybride LCD-søger er aftagelige og gør camcorderen ideel til håndholdte scener og fotografering, hvor pladsen er begrænset.
Sony HXR-NX70E - Verdens første regn- og støvtætte professionelle HD-camcorder
Bill Drummond, Sony Professional, udtaler om den nye HXR-NX70E: "Journalister rejser til nogle af verdens mest afsides og farlige steder i jagten på en historie. Vi ønskede at give dem et videokamera, der ligesom dem kan klare de barskeste og mest udfordrende steder. Sony har skabt HXR-NX70E, en ultra-kompakt camcorder, der giver dem mulighed for at tage billeder, hvor der er regn eller støv og gemme det i en 96 GB intern hukommelse. Når man er langt fra civilisationen, skal man ikke bekymre sig om at skulle finde et ekstra hukommelseskort! "
Hovedenheden i HXR-NX70E er støv- og regntæt efter normen IEC60529 IP54. Pludselig regn eller støv vil ikke påvirke driften af camcorderen. Det gør Sony HXR-NX70E ideel til brug i de mest ugæstfrie miljøer. HXR-NX70E har Exmor R CMOS-sensor, der giver overlegen kvalitet ved optagelser under ringe lysforhold, mens de manuelle kontroller sikrer den præcision, journalister har behov for, når de skal skyde professionelt indhold i HD-kvalitet.
CinemaTone teknologien giver optagelser med dybere og mere film-lignende farvetoner, mens det vidvinklede Sony G-objektiv giver skarpe billeder og strålende, præcise farver. Den optiske SteadyShot billedstabilisering i active mode kompenserer også i højre grad for kamerarystelser, så man bedre end tidligere kan få glidende videooptagelser fra vidvinkel til fuld tele. En indbygget GPS-modtager gør HXR-NX70E til det ideelle valg til nyheder og dokumentarfilm, fordi man kan geotagge optagelserne, når man er on location.
|
|
Lagt online: 24-03-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|