"Hævnen" havde international premiere på festivalen i Toronto og har siden modtaget både hovedprisen og publikumsprisen ved filmfestivalen i Rom og priser for bedste instruktion og manuskript i Sevilla.
Filmen bliver for øvrigt også lige nu vist i Norge og Sverige, og den kommer også snart på lærrederne i Italien og Spanien. Det sker i starten af 2011.
Filmen trækker spor fra hverdagen i en afrikansk flygtningelejr til idyllen i en sovende dansk provinsby, hvor to danske familier krydser hinanden, og et usædvanligt og farligt venskab opstår. Trine Dyrholm spiller lægen Marianne og Mikael Persbrandt hendes svenske mand Anton. Ulrich Thomsen ses i den tredje store rolle som enkemanden Claus.