|
- Tilbage
TV 2|Finans opruster med Leif Beck Fallesen
Leif Beck Fallesen var den første, der rejste dagsordenen om manglende vækst herhjemme. Han er kendt som en revser af Danmarks manglende fokus på vækst og på, hvad vi skal leve af i det danske samfund. Leif Beck Fallesen vil i fremtiden kommentere eksklusivt for TV 2|NYHEDERNE, TV2|Finans og TV 2 NEWS.

- Det styrker TV 2s dækning af det danske erhvervsliv med denne aftale. Leif Beck Fallesen kender alle betydningsfulde spillere i erhvervslivet og han styrker dermed TV 2|Finans’ evne til at analysere og kommentere nationaløkonomi, erhvervspolitik og ikke mindst den aktuelle vækstdagsorden, siger Michael Dyrby, nyhedsdirektør på TV 2.
Leif Beck Fallesen er cand. Scient. Pol og uddannet journalist fra Århus Stiftstidende, men han er mest kendt for sine mange år som chefredaktør og adm. direktør på Dagbladet Børsen. Her skabte han den største danske dagbladssucces i efterkrigstiden og en skarp journalistisk profil på leder og kommentarplads.
- At Danmark skal have en vækstdagsorden er nu bredt politisk accepteret, og det bliver spændende at følge, hvordan den udfolder sig i praksis. Jeg har fra starten samarbejdet med TV2|Finans i mit tidligere virke, og glæder mig til at fortsætte samarbejdet på det personlige plan, siger Leif Beck Fallesen.
|
|
Lagt online: 08-03-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|