|
- Tilbage
TV 2 Zulu har den 1. oktober fået nyt design
TV 2 Zulu er ikke som andre kanaler. Det ved alle danske tv-seere, og det bliver igen understreget med det nye on air look, som TV 2 Zulu tog i brug fredag 1. oktober – to uger før kanalens ti-års-fødselsdag 15. oktober 2010.
- Med det nye look og Zulus nye identer slipper vi legelysten, vitaliteten og humoren endnu mere løs, siger marketingchef Line Sichmann, TV 2 Networks Promotion.
- Det har – meget bevidst – været en relativt kort levetid for vores kanal-look, fordi TV 2 Zulus seere altid skal opleve, at kanalen sprudler og overrasker. Også mellem programmerne, siger Line Sichmann.
Zulu-designets univers med figurer af pap og flamingo, der er udviklet af Jesper Frydenlund og Claus Kristensen, har også f.eks. levende dyr og elektriske legetøjstog som medvirkende. Det nye Zulu-look omfatter også en række såkaldte ”identer”, og det var vigtigt, at disse identer – korte og interessevækkende Zulu-film - skulle være meget forskellige i udtryk og stil og samtidig have humoren som fælles omdrejningspunkt.
- Identerne skal fortælle seerne, at de lige nu ser TV 2 Zulu, og de skal give seerne lyst til at se mere Zulu. Vi arbejdede med en sætning, der hedder ”for the love of stupid”, som betyder, at det ikke nødvendigvis behøver at give mening, så længe det er sjovt.
Det nye TV 2 Zulu-udtryk omfatter både film med pap- og flamingo-figurer (billedet) samt slowmotion-optagelser af personer og film, hvor en Zulu-testperson sammenligner f.eks. lagkage og lyden af et tågehorn...Hvad er bedst? Lagkage eller tågehorn?
TV 2 Zulus nye on air-look er skabt i et nært og stærkt samarbejde mellem de tre marketingafdelinger TV 2|Design, Networks Promotion og On Air Promotion.
|
|
Lagt online: 07-10-2010 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|