|
- Tilbage
TV 2 gør klar til Den som dræber 2
Miso Film har siden oktober 2010 været i gang med at udvikle manuskripter til sæson 2 af ”Den som dræber”, og hvis alt går som forventet, kan næste sæson sættes i gang i midten af april.
- Ikke alene har TV 2 i disse uger succes med serien. De øvrige europæiske partnere er også særdeles begejstrede for ”Den som dræber”, og det er naturligvis en af forudsætningerne for, at vi allerede nu kan igangsætte sæson 2, siger Peter Bose, producer hos Miso Film.
- Vi har længe vidst, at vi stod med en stærk serie, og TV 2s seere har bekræftet dette. Jeg håber og forventer, at økonomien for sæson 2 af ”Den som dræber” inden længe kommer på plads, så vi kan tage endelig beslutning om at igangsætte en ny sæson, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.
Europæiske tv-stationer forventer seersucces for ”Den som dræber”
Åsa Sjöberg, programdirektør på TV4 Sverige, siger:
- ”Den som dræber” er en moderne krimiserie af meget høj kvalitet. Seriens univers og karakterer, og ikke mindst det flotte look, er med til at fastholde publikum i en konstant spænding, og jeg er helt overbevist om, at de svenske seere på TV4 bliver vilde med serien.
Peter Nadermann, ZDF Enterprises, siger:
- ”Den som dræber” er med til at sætte en ny standard for de succesfulde skandinaviske krimiserier, og serien fortsætter den linje, der blev lagt i Stig Larssons ”Millenium”-serie. De stramme plots og spændende karakterer gør, at ”Den som dræber”-serien kan måle sig med de allerbedste skandinaviske krimiserier, som har haft stor succes i Tyskland.
Den første sæson vises på både TV4 og ZDF samt TV 2 Norge i efteråret 2011, og alle tre stationer forventes at engagere sig i sæson 2 på trods af, at de endnu ikke har vist den første sæson.
Med et gennemsnit på omkring 1,3 mio. seere til seriens første tre afsnit på TV 2 og en kommerciel share på hele 70 procent blandt de 21-50-årige seere har serien vist sin klare styrke.
|
|
Lagt online: 31-03-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|