|
- Tilbage
TV 2 holder public-service høringer
Meningerne om Danmarks mest sete tv-kanal er givetvis delte, og nu får TV 2s seere i hovedstadsområdet, Vestjylland samt Syd- og Sønderjylland mulighed for en direkte dialog om kanalens programmer med de ansvarlige for TV 2s programudbud.
På høringen i København kan seerne bl.a. debattere med administrerende direktør Merete Eldrup, i Holstebro stiller bl.a. nyhedsdirektør Michael Dyrby op til debat, og i Kolding deltager bl.a. programdirektør Palle Strøm.
På møderne stiller medlemmerne af direktionen op til debat og spørgsmål, og ordstyrer ved arrangementet er nyhedsvært Jes Dorph-Petersen. Ved mødet i København indledes der endvidere med en rundvisning på TV 2 NEWS.
De tre public service-høringer indledes med et kort oplæg fra et medlem af direktionen om, hvordan TV 2 lever op til sine public service-forpligtelser. Efterfølgende besvarer den pågældende direktør spørgsmål fra salen.
På møderne deltager også seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, der vil fortælle om klageadgang og journalistisk etik i TV 2s programmer – og efterfølgende svare på spørgsmål. Der bliver også mulighed for at høre om og stille spørgsmål til direktionen om den abonnementsbetaling for TV 2s hovedkanal, som træder i kraft 1. januar 2012.
Dato og klokkeslæt for høringerne
Høringen i København finder sted mandag 14. november klokken 18.50 til klokken cirka 21.30. Der indledes med en rundvisning på TV 2, hvor man blandt andet ser NEWS-studiet. Adressen på TV 2, hvor høringen holdes, er Teglholm Allé 16, 2450 København SV. Tilmelding til høringen sker via e-mail til pshoering@tv2.dk, og der er adgang efter først-til-mølle-princippet. I mailen skal man angive, at det er mødet i København, man gerne vil deltage i, samt antallet af deltagere og navnene på disse.
Høringen i Holstebro finder sted mandag 21. november klokken 19.00 til klokken cirka 21.30. Adressen på TV/MIDT-VEST, hvor høringen holdes, er Søvej 2, 7500 Holstebro. Tilmelding til høringen sker via e-mail til pshoering@tv2.dk, og der er adgang efter først-til-mølle-princippet. I mailen skal man angive, at det er mødet i Holstebro, man gerne vil deltage i, samt antallet af deltagere og navnene på disse.
Høringen i Kolding finder sted tirsdag 22. november klokken 19.00 til klokken cirka 21.30. Adressen på TV SYD, hvor høringen holdes, er El-vej 2B, 6000 Kolding. Tilmelding til høringen sker via e-mail til pshoering@tv2.dk, og der er adgang efter først-til-mølle-princippet. I mailen skal man angive, at det er mødet i Kolding, man gerne vil deltage i, samt antallet af deltagere og navnene på disse.
|
|
Lagt online: 07-11-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|