|
- Tilbage
TV 2 og Nykredit i finanssamarbejde
Aftalen er en udvidelse af TV 2s og Nykredits eksisterende samarbejde, der bl.a. omfatter mobil-applikationen Finans, som danskerne har taget godt imod, samt kurser til TV 2s tekst-tv.
1. marts begynte Nykredit at levere data om aktier, obligationer og investeringer til finans.tv2.dk. Det betyder, at man fremover kan følge udviklingen på både aktie-, obligations- og valutamarkedet og f.eks. følge udviklingen på C20-indekset.
- I samarbejde med TV2 giver Nykredit danskerne mulighed for at tage temperaturen på aktie- og obligationsmarkedet. Det giver os mulighed for at bringe vores kernekompetence, finansområdet, ud til en endnu større gruppe af danskere og det er samtidig med til at understrege vores strategi om at være mere bank, siger underdirektør Thomas Egede Kragh, Nykredit.
- Nykredit er en oplagt samarbejdspartner for finans.tv2.dk. Ud over at kunne levere finansdata er Nykredit langt fremme og banebrydende med hensyn til at visualisere økonomi- og finansdata i f.eks. diagrammer og oversigter, så det bliver tilgængeligt og lettere forståeligt. Det er en af de primære årsager til, at vi har valgt at udvide samarbejdet med Nykredit. De fleste finanssites i dag er ekspertmedier, der lader almindelige forbrugere i stikken, men på finans.tv2.dk vil vi gøre det nemmere for danskere med almindelige indkomster at blive klogere på deres økonomiske udfordringer, siger Henrik Rewes, der er chef for tv2.dk.
|
|
Lagt online: 08-03-2011 | Side: 1
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|