|
- Tilbage
Test af JoeCo BBR1
Det er hensigten, at den sorte boks fra den nye virksomhed JoeCo, opkaldt efter grundlæggeren Joe Bull, skal indlede en ny generation af optageudstyr. Der er nok plads til computerbaserede optagestationer i JoeCos verdenssyn, men løsningen kan også have nogle ulemper. Pålidelighed, robusthed og enkelhed gør, at behovet for dedikeret hardware til optagelse stadig eksisterer på trods af computersoftwarens fuldstændighed - eller måske netop derfor. Det er uden tvivl et attraktivt koncept bare at tilslutte, trykke på Rec og optage. Markedets udbud af separat optageudstyr er i dag helt forældet. Mange produkter er baseret på gammel teknologi, gammeldags formater og tager meget plads. Der er brug for nyt blod. Hvis optageenheden desuden problemfrit kan integreres i PA-rack’en, burde sejren være i hus.
Pakken, som jeg modtog i september, var uventet kompakt og relativt let. JoeCo BlackBox Recorder (herefter forkortet til BBR1) måler 1 højdeenhed og er kun 16 cm dyb. Dens ydre i klassisk tekniker-sort efterlader ingen særlig indtryk, før jeg tilslutter det separat medfølgende strømaggregat. Den sorte tekst på frontpanelet lyser op i blåt og hver af de fire lysdioder for hver kanalmåler lyser op sammen med LCD-skærmen længst ude til højre. JoeCo har indbygget nogle berøringsfølsomme knapper til kontrol af enheden og frem for alt noget, som iPod-generationen kender - en touch-skive til navigation i menuerne. Næsten nytænkning, tænker jeg.
På ydersiden
Den sorte boks, som den kaldes, er som nævnt næsten skræmmende kompakt. På bagsiden sidder outputtet til hovedtelefonerne og eftersom jeg har bestilte den balancerede analoge model, har den seks 25-pin D-sub konnekterer, en for hver otte lyd in- og output. Der er især forskellige meninger om D-sub konnekterer i stedet for separat XLR eller telejack. Det er naturligvis ikke muligt at placere så mange stik på sådan et lille område og det er praktisk ikke at skulle tilslutte så mange kabler hver gang. Der er også et Sony 9-pin stik på bagsiden for standard fjernbetjening, samt MIDI input, et telejack til enten footswitch eller tidskode-input, output til et gammelt PS/2 tastatur, RCA-stik til ekstern digitalur og et USB-output. Den sidste er endnu en forklaring på kompaktheden.
BBR1 er nemlig designet til, at du kan tilslutte en ekstern USB-2-harddisk til at optage på. Den skal du selvfølgelig anbringe et sted, hvor det ikke vibrerer for meget (eller bruge en superdyr SSD!). Det er yderligere en forklaring på det praktiske format, at JoeCo har valgt at bruge en ekstern strømforsyningsenhed, hvilket stikker en smule i mine øjne. Enheden er jo beregnet til brug i stressede live-sammenhænge, så hvorfor har JoeCo valgt at bruge et standard DC-stik til den åh-så-kritiske strømforsyning? Det efterlader ikke et professionelt indtryk hos mig. Der findes heller intet at hage strømkablet fast til på testmodellen, som jeg har modtaget (Joe Bull siger dog det vil komme) Men hvorfor ikke få strømmen via XLR eller PowerCon? Som det er nu, kan man bare vente på, at det lille stik glider ud midt under gig’et.
|
|
Lagt online: 07-03-2011 | Side: 1 2 3
|
| Mest læste artikler |

 |
|
|
|
|
|
|
|