AnnonceringRedaktionAbonnementRSS FeedMonitorWebTVMonitorExpo
Søgemaskine leveret i samarbejde med AV-Håndbogen





Danmarks bedste søgemaskine i AV-branchen

Find din leverandør lige her!
Indtast for eksempel søgeord, firmanavn eller produkt


  
 









Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i
AV-branchen

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Monitor

Klik her for at kontakte os.

 




   Artikler og nyheder

- Tilbage

Test af Soundcraft Vi1

Soundcraft er for mange indbegrebet af en live-pult og mangt en live-tekniker har haft glæder og sorger sammen med en analog Soundcraft mixerpult. Men den analoge livepult er jo fløjet til de evige jagtmarker, så er Soundcraft fløjet med? Nej, Soundcraft har et velvoksent katalog af moderne digitale live-mixerpulte, udmønstret i deres to serier, den dyrere Vi og den lidt billigere Si-serie. Monitor tester det seneste medlem af Soundcraft’s digitale pulte, Vi1.

Når man står foran Soundcraft Vi1 pulten første gang, så gør pultens lidt ingeniøragtige design, at man uvilkårligt tænker på styring af et atomanlæg eller en radarstation frem for at tænke i lyd og musikalske baner. Men selv om udseende kan føles lidt fremmedartet i starten, så vender man sig hurtigt til brugerfladen og nyder at arbejde på den lidt anderledes Soundcraft pult. Modsat de fleste andre digitale pulte så har Soundcraft Vi1 et betydeligt mere opret design. Sædvanligvis ser man ned på de fleste mixerpulte, men på Vi1 ser man hen over pulten og flytter kun blikket en anelse ned, når der skal editeres på f.eks. en kanal. Det betyder, at det er betydelig lettere for lydteknikeren både at holde øje med scenen og betjene sin pult. 

Vi1 benytter ligesom de øvrige pulte i Soundcrafts Vi serie Vistonics software og brugerflade, som er udviklet i tæt
samarbejde med Studer; og som i øvrigt også findes på Studers Vista pulte. Studer’s pulte er fokuseret mod broadcast og produktionsafvikling, mens Soundcraft pulte mere er fokuseret på musik- og teatermiksning. Vi1 pulten er den seneste og mindste af Vi pultene, hvor Vi2, Vi4 og Vi6 er større pulte. 

Soundcraft Vi1 er speciel ved, at der ikke er en decideret “fat” channel med dedikerede knapper til styring af en indgangskanal. Det ses ellers på langt de fleste digitale mixerpulte. Den har derimod en vandret baseret betjening af en kanal ved hjælp af det nederste sæt drejeknapper på pulten og i denne test kaldet encoders. Når en kanal vælges, så vil stort set alle parametre på denne kanal kunne betjenes ved først at vælge den ønskede funktion på kanalen ved at trykke på touchpanelet og derefter stille på parameterne med de 16 encoders. Touchpanelet på Vi1 har to sæt encoders, og den øverste række har væsentlig funktionalitet omkring de mange udgange.

Opsætning og tilslutning
Vi1 pultens standardudgave har 32 indgange og 27 udgange, alle analoge på XLR stik og de sidder på pultens bagside, fuldstændig som på en traditionel analog pult. I dette tilfælde skal der bruges en almindelig tyk analog multiledning som tilslutning til pulten. Men pulten kan også udbygges med et MADI kort, og derefter tilsluttes en Vi eller Si stagebox, hvor der både er mikrofonforforstærkere og konvertere indbygget. I det tilfælde trækkes der så et MADI signal enten via en optisk eller en Cat-5 ledning som den eneste forbindelse mellem pult og scene. Pulten kan således forbindes til 32 plus 64 indgange, ialt 96. Alle indgangene kan håndteres på pulten, men kun 64 samtidige kanaler kan være igang på pulten. 

Vi1 Mixer pulten er jo konfigureret til at ligge i det billige segment under de 150.000, og for at det har kunnet lykkes, har Soundcraft udstyret pulten med de lidt billigere mikrofonforforstærkere og konvertere fra deres Si-serie modsat de dyrere pulte i Vi-serien, der alle bruger Vi forforstærkere og konvertere. Vi1 kan som sagt udbygges med en MADI forbundet rack på scenen og i det tilfælde vil man kunne vælge to løsninger, Si-rack med samme forforstærkere og konvertere som pulten eller de dyrere Vi-racks med Vi forforstærkere og konvertere. Soundcraft har været ret smarte, og derfor kan de indbyggede forforstærkere og konvertere faktisk skrues ud af pulten og i stedet monteres i et MADI forbundne Si-rack, hvis man altså har investeret i et sådant. 

I denne test havde importøren, LydRommet, været så venlige at forsyne os med både Vi1 pulten og et Vi 48/24 MADI rack, så vi kunne teste forskellen mellem Si og Vi mikrofonforforstærkere/ konvertere. Mere herom senere i testen.




Lagt online:   |  Side: 1 2 3

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

19/08/10  Ny Dansk AV distributør med fokus p..
02/02/11  3 større AV-aktører etablerer nyt s..
07/02/11  Streaming kræver omtanke..
05/10/11  8 nyuddannede fra Medieskolerne..
25/08/10  Polycom samler produktporteføljen h..
08/09/10  Åbenhed om sms-stemmer fremover..
29/10/10  DR lancerer en app..
19/08/10  Verdenspremiere på trådløs digital ..
09/12/10  Ny sælger i LydRommet A/S..
08/09/10  Cyber Farm afholder arrangement den..
04/08/11  Duckling&Sonne udvider igen..
 
Seneste produktnyheder

Future Light A/S: DTS NICK NRG 1201
Brother, Brother & Sons: Force V
Alfa Audio A/S: Sony DVM-02
Adam Hall Scandinavia: LD-Systems Maui 11
Interstage A/S: Microtech Gefell CMV563 M7
Interstage A/S: Sound Devices pix 260
Black Box Network Services: Konverter 3G-SDI til HDMI
HTP: Home Theater Professionals ApS: Datasat AP20
Bico Professionel A/S: Easyrig mini
Produktnyhederne er leveret af